KÆRE EKSISTERENDE OG POTENTIELLE BRUGERE AF AALBORG HAVN...

30-03-2016

2 UGENTLIGE FEEDERE

Starten af 2016 har været noget bølget. Vores nye connection på Hamburg med CMA CGM og OPDR, er som håbet blevet til et fast ugentligt kald i Aalborg hver fredag. CMA CGM har fået godt fat i det nordjyske.

Hvor vores fredags kald til Hamburg har været 100%stabilt siden starten - 11. december 2015, har der været udfordringer på vores torsdagskald. Dette dog primært for importen fra Rotterdam. Strejken på terminalerne i Rotterdam gør at Ice Runner stadig ligger primært lørdag i Aalborg. 

Heldigvis lysner det i Rotterdam, så vi i næste uge (uge 13) ser ud til at være tilbage på schedule. Ønsker man opdatering løbende, er men meget velkommen til at kontakte Aalborg Havn.

SOLAS

Pr. 1. juli 2016 skal SOLAS (The safety of life at sea convention) træde i kraft. Dette betyder verificerede vejninger af eksport containere før disse accepteres til lastning på terminalerne world wide. Der hersker stadig tvivl om omfanget af SOLAS, og hvilkeudfordringer på logistikken samt bundlinjen det giver for eksportørerne. Vi afventer nyt på dette fra højeste instans, og informerer selvfølgelig så snart mere information haves.

NY CARRIER TIL X-PRESS FEEDERS

Marts måned blev første 45’container losset i Aalborg for Samskip. Samskip tilbyder import og eksport til og fra Europa i en short sea netværk. For Aalborgs vedkommende via Rotterdam. Så har du noget godsder passer i containere til Europa, er der ny mulighed for dette.

UDVIKLING

Aalborg har for 2015 haft samme udvikling som det generelle containermarked. Afmatningen i containermarkedet krydret med flytning af nogle større kunder har gjort at status for 2015 har budt på et samlet fald.

Forventningerne til 2016 er dog høje. Vi skal med opbakning fra de nordjyske importører og eksportører have vendt situationen og udnyttet, at vi nu har 2 faste ugentlige anløb.

 


Nyhedsarkiv

Nyheder

KONXION A/S