Kom med ind på Grønlandshavnens lukkede områder søndag d. 12. august

08-08-2018

Cyklistforbundet Aalborg inviterer på en oplevelsesrig cykeltur søndag d. 12. august med Aalborgs havneområder – og de senere års store forandringer – som tema.

Besøg havnens lukkede områder
Cykelturen starter kl. 10.30 ved Solsiden i Nørresundby øst for broen. Cyklistforbundets egen guide vil give deltagerne en kommenteret færd frem til Hesteskoen, hvor der er madpakkepause. Herefter tager Aalborg Havns guide over, og han vil føre cyklisterne igennem havnens områder helt ud til de lukkede områder ved Grønlandshavnen. Der vil muligvis også blive tid til bunkerbesøg undervejs, og det anbefales derfor, at man medbringer en lygte eller pandelampe. 

Den samlede tur løber op i 25-30 km. tur/retur, så husk vandflasken. Forventet hjemkomst i Nørresundby er omkring kl. 17.30.

Gratis deltagelse
Det er gratis at deltage, og der er plads til max. 60 cyklister, så det er "først til mølle"-princippet, der gælder. 

Tilmelding skal ske senest i morgen torsdag d. 9. august til cykeltureaalborg@gmail.com. Husk at skrive "Havn" i emnefeltet og angive navn på deltager/deltagere i mailen.
 


Nyhedsarkiv

Nyheder

KONXION A/S