Lave omkostninger i bestyrelserne

28-11-2016

Hos Aalborg Havn gør vi en løbende indsats for at nedbringe og fastholde et lavt omkostningsniveau. Det gælder også i bestyrelserne, som er dygtige til at holde omkostningerne på et særdeles fornuftigt niveau.

Udgifter til transport, forplejning, seminarer, konferencer o.lign. holder sig i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015, dvs. 24 mdr., på kr. 98.901. Udgiften omfatter bestyrelserne i Aalborg Havn Logistik A/S (8 medlemmer), Aalborg Havn A/S (8 medlemmer), Aalborg Havn Areal A/S (3 medlemmer), NTC Ejendomme A/S og GE Ejendomme A/S (3 medlemmer).

Det vil sige, at de fem bestyrelser årligt i gennemsnit har et samlet omkostningsniveau på under kr. 50.000 eller under kr. 10.000 pr. selskab. Per bestyrelsesmedlem svarende det til undrer kr. 2.300 om året.

Dertil kommer naturligvis bestyrelseshonoraret, der udbetales som skattepligtigt vederlag. Disse oplysninger offentliggøres for de politisk valgte bestyrelsesmedlemmers vedkommende på Aalborg Kommunes hjemmeside en gang årligt.


Nyhedsarkiv

Nyheder

KONXION A/S