Ledig stilling: maskinmester

04-10-2018

Vi søger en selvstændig, kompetent, positiv og omgængelig maskinmester til afdelingen for Ejendomsudvikling og Planlægning, Teknisk Afdeling. 

Jobbet

Afdelingen har 5 ansatte, og med reference til Ejendomschefen får du ansvaret for en dygtig kolle-ga, med hvem du vil indgå i vagtordning/weekendarbejde i rotation. I hverdagen vil du sammen med din kollega indgå i et team af ingeniører og andre teknikere, og du vil få en stor berøringsflade til øvrige afdelinger i virksomheden. Ud over ledelsesopgaven får du ansvaret for bl.a. drift og vedligehold af køle- og fryseanlæg, CTS-anlæg samt energiledelse og -optimering. Af yderligere opgaver kan nævnes:

  • Vedligeholdelsesopgaver
  • Forbrugsregnskaber
  • DBI-kontrol – AVS/ABA-anlæg
  • Brandinspektion
  • Budgettering og regnskabsopfølgning
  • Udbud, kontrahering m.v. af arbejder
  • Kontakt til lejere og leverandører/tilsyn med håndværkere
  • Systematisk vedligehold 
  • Diverse projekter indenfor energi, ombygning, køl, VVS, lys og ventilation

Kandidaten

Du har en uddannelse som maskinmester med minimum 5 års relevant erfaring – gerne med håndværksmæssig baggrund. Og det vil være et ekstra plus, hvis du har autorisation til køleanlæg.

Du er fortrolig med brugen af MS Office-programmer og har kendskab til elektroniske vedligehol-delsessystemer som eks. Caretaker. 

Af personlige kompetencer ser vi gerne, at:

  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du er resultatorienteret
  • Du har gennemslagskraft og kan lide at arbejde selvstændigt
  • Du formår at planlægge og følge op på opgaverne
  • Du er positiv og omgængelig 
  • Du er klar til at løse nye opgaver
  • Du har gode kommunikationsevner i både skriftligt og tale 
  • Du er en god kollega og er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere

Aalborg Havn tilbyder

Aalborg Havn arbejder ud fra strategien ”Den Intelligente Havn”, hvorunder en vidensbaseret tilgang er omdrejningspunktet for havnens og medarbejdernes virke. I dagligdagen prioriterer vi derfor ansvarlighed, respekt for hinanden, positiv kommunikation, aktiv ledelse og fokus på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det betyder for dig, at du får:

  • En spændende og alsidig arbejdsplads med mangesidede opgaver
  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Løn- og ansættelsesforhold med bl.a. pensionsordning, flekstid og fem feriefridage
  • Lønpakke, der forhandles individuelt efter kvalifikationer

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt til mark@pbang.dk, mrk. ”Maskinmester”. Ansøgningerne behandles løbende, og det samme gælder afholdelse af samtaler. Diskretion er en selvfølge. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Per Bang på +45 2223 8000 eller per@pbang.dk.


Nyhedsarkiv

Nyheder

KONXION A/S