Ny driftschef i Aalborg Havn Logistik A/S

20-12-2018

Et nyt år bringer nye muligheder, og det er også tilfældet i 2019. Den 1. januar 2019 tiltræder Søren Bæk Christensen som driftschef i vores driftsafdeling. Søren Bæk Christensen er ikke et nyt bekendtskab. Han har den seneste årrække været adm. direktør i Aalborg Havn-koncernens datterselskab, Aalborg Stevedore Company A/S, og dette vil han fortsætte med at være sideløbende med den nye stilling.

Hensigten med den nye organisering er at styrke samarbejdet og synergierne mellem Aalborg Stevedore Company og vores driftsafdeling. Vi vil udnytte ressourcerne i fællesskab og på tværs - og herved optimere arbejdsgangene, minimere omkostningerne og skabe et mere smidigt og effektivt samarbejde med vores kunder. Vi ser frem til 2019 og har store forventninger til den nye konstellation. 

Med dette sagt vil vi takke for samarbejdet i 2018 og samtidig ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 

Har I spørgsmål, så kontakt:

  • Kjartan Ross, Salgschef hos Aalborg Havn Logistik, 99 30 15 05 eller kr@aalborghavn.dk
  • Søren Bæk Christensen, driftchef hos Aalborg Havn Logistik, 99 30 34 03 eller sbc@asc-as.dk.

Nyhedsarkiv

Nyheder

KONXION A/S