Synspunkt: Aalborg, Limfjorden og fremtiden

05-10-2018

Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende af:
Claus Holstein, adm. dir. v/ Aalborg Havn A/S og Adjungeret Fellow v/Institut for Ledelse og Økonomi, AAU 
Henrik Halkier, professor, dr.phil., dekan v/Det Humanistiske Fakultet, AAU


Det er en fornøjelse af se, at Aalborg Byråd nu er i gang med at genbeskrive det moderne Aalborg. Det bidrager vi gerne til med vores syn på Aalborg anno 2018. I vores optik har vi udlevet drømmen om at udvikle Aalborg fra tung industriby til moderne vidensby. Siden midten af 1970’erne har vi kæmpet for at etablere et stærkt universitet. Nu er det en realitet – og en stor succes. Det er også lykkedes os at gøre Aalborg til en attraktiv uddannelsesby, og beviset herpå ser vi hver dag på gaden i Aalborg, hvor danske og udenlandske studerende præger bybilledet. Vi har kæmpet for, at Aalborg by ikke længere skal vende ryggen til Limfjorden, og beviset kan ses langs kajkanterne med nye boliger, kulturelle kraftcentre og grønne græsarealer, som aalborgenserne har taget til sig. 

I vores verden er status, at vi aalborgensere i løbet af de sidste tyve år faktisk har fået, hvad vi har peget på. Men ved samme lejlighed kan vi konstatere, at vi har overhalet den vision og drøm, der drev fællesskabet. Vi er en forvandlet by, men vi kan ikke finde ord til at beskrive den nye tilstand.  

Byrådet vil mere end blot at gøre status. Byrådet vil give et bud på, hvor vi i Aalborg er på vej hen. Hvad er visionen og det store fælles mål, som vi skal forfølge, og hvor langt ude i fremtiden ligger guldskatten? Hvis mennesker skal forandre sig, skal man give dem en god grund til det, og hvad er grunden til, at Byrådet nu sætter en forandringsproces i gang? Guldskatten må bestå i, at vi i fremtidens Aalborg kan leve et om muligt endnu bedre liv end hidtil.

Nu er jo Aalborg ikke den første jyske by, der er kommet i tvivl om sit DNA efter en stor transformation. Og flere følger helt sikkert også efter. Problemet er ikke kun at konstatere, at noget er forandret – det er i lige så høj grad at kunne beskrive det på en måde, der tydeliggør, hvordan man skiller sig ud fra andre byer. Det kalder vi så smukt for ”individualisering” – eller med Byrådets vending ”et unikt DNA”. Men faktum er, at stort set alle byer i Danmark beskriver sig nærmest ens og har samme forventninger og ønsker til fremtiden. Vi vil alle være grønne, omstillingsparate, innovative, globale og kulturelle. 

Hvis man overhovedet kan tale om, at en by har et DNA, så er det de byggesten, som byen består af og gendanner. De byggesten, som ikke forandrer sig. Idet DNA’et er stabilt, bør hver by anstrenge sig for at forstå sit DNA og tage udgangspunkt i, at det hele tiden vil være iboende og påvirke vores beslutninger. 

Men samtidig forandrer livet i byen sig, og derfor er det vigtigt også at forstå den kultur, som præger byen – i denne sammenhæng forstået som noget praktisk i form af de krav, der er til løsninger i en bestemt defineret kontekst. Kulturen er den måde, man typisk tackler dagligdagens udfordringer i byen.

For os er kulturen i Aalborg – dvs. kravene til løsninger og dermed også krav til beslutninger om en fælles fremtid – i høj grad bundet til Limfjorden. Uden Limfjorden, intet Aalborg: aalborgenserne har altid levet af, levet med og levet ved Limfjorden – og vil også gøre det i fremtiden. Limfjorden samler og forbinder os, også med resten af verden. Limfjorden er den kulturelle antagelse, som vi bruger ureflekteret som beslutningspræmis. Og derfor kan det være vanskeligt at være eksplicit om dette faktum. Vi bør dog bruge energi på netop at gøre Limfjorden til det eksplicitte udgangspunkt for den plan, vi lægger for fremtiden. Fjorden gør Aalborg unik som lokalitet og er fyldt med muligheder, når vi vil skabe vækst og velstand. Dét skal vi udnytte.

Men hvad skal vi så stille op med det hele, og hvordan skal Aalborg se ud i fremtiden? Frit citeret sagde Hr. Ford tilbage i 1930’erne, at han ikke spurgte sine kunder, hvad de ønskede sig, da han opfandt Ford T-modellen. Han vidste, at de ville have svaret ”hurtigere heste”. Når vi i Aalborg skal se på fremtiden og finde nye pejlemærker – ligesom ønsket om et universitet var i mange år – så skal vi spørge de nuværende borgere, men med en bevidsthed om at vi givetvis vil mere af det samme og kan have svært ved at se de muligheder, der viser sig om 30-50 år.

Lad os tage et meget relevant eksempel: Hvilke industrier skal vi have i Aalborg om 30-50 år? Det er svært for os som lægfolk at svare på. Vi vil nok sige grønne og innovative industrier. Pointen fra Ford er ikke nødvendigvis, at vi skal vente på, at der kommer et geni forbi og skaber det nye. Pointen er måske nærmere, at vi skal samle de mennesker, der arbejder med at se ud i fremtiden eller forsker i ting, de ikke engang selv er klar over potentialet i. 

Ét af de mest visionære projekter, vi har kendskab til i Aalborg, går under arbejdstitlen ”Vandets Hus” og skal være et kraftcenter for teoretisk og praktisk viden om vand understøttet af vidensinstitutioner, private virksomheder, den offentlige forsyning samt interesserede og idérige borgere. Vand er på både kort og lang bane det mest værdifulde råstof, vi har. P.t. er vi udfordret af for meget, for lidt og for urent vand. Men allermest er vi udfordret af, at vi ikke i tilstrækkelig grad arbejder med vand som en helt fantastisk mulighed. Hvis Aalborg om 30-50 år kunne være én af de byer, der har størst teoretisk og praktisk viden om vand internationalt set, kunne vi gøre en forskel for verdenssamfundet og samtidig skabe velstand gennem virksomheder, der arbejder med salt og fersk vand. Derudover ville vores egne forsknings- og vidensinstitutioner få optimale rammer for forskning og udvikling på området, ligesom der ville blive uddannet dygtige kandidater til den globale vandsektor. 

Vores appel til Byrådet er – sideløbende med at spørge nuværende borgere – også at gøre noget modigt og sætte ressourcer af til, at vi kan lave en tænketank. En tænketank til at give os indspark, som får os til at glemme nutiden for en stund og mærke den dybe følelse af, at vi arbejder sammen om noget, der er større end os selv og vores samtid.  

Det bliver ikke let, men vi – folket fra Limfjorden – har gang på gang taget skeen i den anden hånd og vist, at vi ikke lader os skræmme af, at tingene kan være lidt vanskelige, og at målet ikke nødvendigvis nås på kort tid. Vi har modet og tålmodigheden til at skabe visionerne og gøre dem til virkelighed. 


Nyhedsarkiv

Nyheder

KONXION A/S