Aalborg Havn søger ny økonomielev

29-06-2018

Som økonomielev hos Aalborg Havn Logistik A/S får du en solid start på din fremtidige karriere. I løbet af din 2-årige uddannelse hos os får du mulighed for at blive en integreret del af et dynamisk og alsidigt team, der arbejder med meget forskelligartede opgaver – men altid i tæt samarbejde med hinanden og i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling med gradvist voksende ansvar.

Vores fremtidige elev er god til dansk og engelsk, har PC-kendskab på brugerniveau, har flair for tal og har med fordel kendskab til regnskabsprogrammer og er fortrolig med Microsoft Office-pakken. Derudover er du som person positiv, engageret, selvstændig og ansvarsbevidst. 

Aalborg Havn Logistik A/S er en serviceminded virksomhed, og vi forventer derfor, at du håndterer vores kunder med et højt serviceniveau. Du skal have en bestået HHX eller HGS og have mulighed for at tiltræde stillingen pr. 1. september 2018 eller snarest muligt herefter.

Ansættelsen vil ske i henhold til landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI og HK Privat.

Ansøgning
Lyder arbejdsopgaverne som noget for dig, og matcher ordene ”sammenhold”, ”humor” og ”koncentration” dine forestillinger om en god arbejdsplads? Så send en ansøgning til HR@aalborghavn.dk, mærket ”Økonomielev”.
Du bedes derudover vedlægge kopi af eksamenspapirer og evt. udtalelser og anbefalinger fra skole eller arbejdsgivere. Ansøgningen skal være Aalborg Havn Logistik A/S i hænde senest den 31. juli 2018 kl. 12:00.

Ansøgninger, der modtages efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning. Vi forventer at afholde samtaler løbende i august. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Palle Hollensen på PH@aalborghavn.dk eller +45 29 20 72 04. 


 


Nyhedsarkiv

Nyheder

KONXION A/S